En trøffel er et svampefrugtlegeme, som i evolutionens forløb har bestemt sig for at blive nede i jorden. En smart strategi, hvis den vokser i meget tørre egne. Den risikerer heller ikke, at den bliver spist af dyr eller ødelagt før den er moden. Trøflen kan ikke sprede sin spore med vinden, som de svampe, der har deres frugtlegeme over jorden. Når trøflen er moden og klar til at sprede sine sporer, udsender den mere eller mindre karakteristiske dufte, som tiltrækker mus, egern, grævling, rådyr og andre dyr. Dyrene graver trøflen op og spiser dem. Trøflens sporer er meget hårdføre og klarer nemt turen gennem dyrets tarm. Dyrene er på den måde med til at sprede trøffelsporerne. 
    Ulempen ved at vokse under jorden er, at svampen ikke får sollys. Den kan derfor ikke lave fotosyntese og producere det livsnødvendige sukkerstof som alt levende har brug for. Det er her trøffeltræerne kommer ind i billedet.
Eg, bøg, hassel og lind er alle mykorrhizatræer dvs. de har evnen til at danne symbiose med trøffelsvampen.
Trøffelsvampen leverer hovedsagligt mineralske næringstoffer til træet mens svampen modtager kulhydrater og vitaminer fra træet.
     Når træerne får grønne blade på grenene dannes de første trøfler. Over en længere periode modner trøflerne og de begynder at udsende en karakteristisk duft for at lokke dyr til at grave dem op.

     Trøflen er fyldt med sporer. Trøflens sporer tåler turen gennem dyrenes tarme og spredes med dyrenes afføring.